Køb et årligt ridekort til Karrebækstorp Skov for 750 kr. inkl. moms.
Vi tilbyder ridning på mere end 7 km veje og spor, der alle slås for græs om sommeren.
Der må rides på den gennemgående skovvej og på alle spor nord for den. Langs hver eneste bevoksning kan der rides, så der er konstant noget nyt at se på, og følger du jorddigerne ved skellet i nord er der en skøn udsigt henover markerne.
Ridning bør som udgangspunkt ske i midten af grusvejen og sporene, og i roligt tempo, dvs. ikke i trav, tølt eller galop, for at undgå at skovvejen og sporene ødelægges for andre skovgæster.
I perioden fra d. 1. september til d. 31. maj er ridning tilladt på stranden, hvorfra der selvfølgelig også er god mulighed for at bade med sin hest.
Hestetrailere kan parkeres på parkeringspladsen for enden af Ved Strandskoven.
Skriv til soren@karrebaekstorpskov.dk for at aftale nærmere.