Karrebækstorp Skov leverer træstammer af høj kvalitet til produktion af møbler, gulve, bindingsværk osv.
Træernes kroner og yngre tyndingstræer kan på nuværende tidspunkt typisk kun anvendes til energi, og sælges derfor som brænde til lokalområdet eller som flis til kraftvarmeværker på Sjælland.
Der er mange måder at forvalte sin skov på, her kan du læse om vores.
Karrebækstorp Skov er en fredskov og skal derfor drives bæredygtigt i henhold til Skovloven: Driften skal tilstræbe, at skoven bliver robust og produktiv, at biodiversiteten øges og at der tages hensyn til landskabet, naturhistorien, kulturhistorien, miljøbeskyttelse og friluftsliv.
En bæredygtig skov har således mange interessenter – almindelige skovgæster, løbere, ryttere, jægere, træindustrien, dyrelivet, biodiversiteten, klimaet osv. – og skovejeren er den, der skal afveje hensynene til dem alle, inklusive sig selv, for en skov er også en virksomhed, der skal løbe rundt.
Vi er ved at ændre trædyrkningsmetoden i Karrebækstorp Skov for at mindske risikoen, forbedre klimaet, øge biodiversiteten og højne kvaliteten af trækævlerne. Det sker ikke på en eftermiddag, men i løbet af et par generationer. Omlægningen består af tre hovedelementer:
Den øgede træartsvariation er ensbetydende med en mere robust skov med lavere risiko og øget biodiversitet; Produktionen af kvalitetstræ bliver høj, og den sikrer dermed, at CO2 lagres længst muligt i holdbare træprodukter; Og anvendelsen af trærester til flis og brænde bortsubstituerer fossile brændstoffer med høj klimabelastning, og sænker desuden brændekundernes varmeregning.
Flersidig skovdrift, delvist certificeret
Karrebækstorp Skov leverer RBP-certificeret flis til energiformål, men vores øvrige forsyninger til træindustrien er ikke certificeret. Årsagen er simpel: Det er en dårlig forretning. For en mindre skov er merudgiften større end merindtægten. Skoven ville formentlig kunne blive certificeret hurtigt, for den drives sundt og flersidigt:
Den naturskønne beliggenhed med halvanden kilometer kyststrækning giver anledning til at anvende gamle driftsformer og skabe en lav og tæt værnskov, der løfter vinden over den bagved liggende produktionsskov. Nogle træer i værnskoven stævnes og stynes; andre barkringes og veteraniseres, så de langsomt går ud og ikke efterlader et stort hul, som hvis de var blevet fældet; der skabes højstubbe; og døde træer får lov at blive stående eller væltet ind over nabotræerne, så de fortsat bidrager med at bryde vinden, og samtidig skaber levesteder for arter tilknyttet dødt ved.
Det er sund fornuft at lade sin skov være hjemsted for mange arter. Disse holder hinanden i skak, så ingen af dem får overhånd og ødelægger skovens bevoksninger. Det øgede antal træarter samt brugen af gamle driftsteknikker i værnskoven skaber i sig selv levesteder for mange arter. Dertil kommer, at vi jævnligt lader udgåede træer i produktionsskoven forblive som stående dødt ved til glæde for ikke mindst svampe, fugle og insekter, og hist og her efterlader vi store grenbunker til fugle og insekter (insekthoteller). Hver gang vi fælder et areal skabes en skovlysning, der danner levested for lys- og varmeelskende arter. Skovlysningerne forbliver lysninger indtil de nye træer kommer op og dominerer arealet efter nogle år, men den kontinuerlige fældning og gentilplantning af arealer betyder, at der altid er mange lysninger i skoven. Nogle steder bliver en lysning af mere permanent karakter: Når vi sammenlægger to små arealer i forskellige aldre, fældes først det ene areal (en skovlysning skabes), og flere årtier senere fældes naboarealet så, hvorpå arealerne slås sammen og gentilplantes. Vi bruger ikke sprøjtemidler, men slår ukrudtet i nyplantningerne.
Vores dyrkningsmetode ændrer skovens karakter, og gør den mere interessant for friluftslivet: Træerne bliver lavere og tykkere fremfor høje og tynde, og den hårde udtynding af nabotræer gør skoven lys og levende, modsat de mørke og golde søjlehaller, som kendes fra mange bøgeskove. En mere spændende skov kan måske motivere oplandet af bolig- og sommerhusejere til oftere at gå tur i skoven og til i det hele taget at bevæge sig mere udendørs i naturen. Det hjælper selvfølgelig også, at der spredt omkring i skoven ses flotte, gamle, solitære træer – evighedstræer - oftest eg og bøg, som vi passer godt på, bl.a. ved at fælde underskoven, så den ikke vokser op i de gamle kæmpers kroner. De mange kilometer beskyttede jorddiger er også spændende, og vi bringer dem frem som tydelige kulturspor i landskabet ved at fælde beplantningen på dem, eller omkring dem. Men kun hvor det giver mening – vi fælder ikke de hundredårige ege og bøge, der af og til gror på digerne. Skovbrynene mod nabomarkerne og befærdede arbejdsspor gennemgås regelmæssigt for at mindske risikoen for at træer vælter ned over skovgæster eller nabomatrikler. Fældningerne sker i små skridt for ikke at skabe for store åbninger, som vinden kan få fat i, og der gentilplantes typisk med blomstrende frugttræer (mirabel, pære, æble osv.) og bærbuske (slåen, havtorn, kristtorn osv.) til glæde for især fuglelivet.
